Aarhusforskere måler trusler mod planter og dyr

  • Alejo Ordonez

Press/Media: Other

Description

http://jyllands-posten.dk/aarhus/article6952157.ece

 

Ny metode til at måle truslen mod plane- og dyrelivet ser dagens lys. Modellen kan bruges af politikere.

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny metode til at måle den samlede trussel mod plante- og dyrearter. Plante- og dyrearter er særligt udsatte, hvis de udsættes for både klimaforandringer  og ændringer i anvendelsen af den jord, hvor de har hjemme.

Forskernes resultat er bemærkelsesværdigt, for ingen har endnu formået at lave en matematisk model, der kombinerer både en model for klimaforandring med en model for ændring af brugen af landjorden.

"På en måde kan vi se ind i fremtiden. Modellen kan bruges af både politikere og andre, der vil bruge deres penge fornuftigt i et bestemt område. Hvis man for eksempel vil anlægge et landbrug et sted, kan vi sige, hvilke konsekvenser det har for dyrelivet," siger Alejandro Ordonez til JP Aarhus.

Alejandro Ordonez er postdoc ved Institut for Bioscience - Økoinformatik og Biodiversitet, Aarhus Universitet, og en af hovedmændene bag den nye målemetode.

Nogle arter er mere truede end hidtil antaget

Modellen er udviklet i samarbejde med forskere fra University of Wisconsin-Madison, USA, og skal i første omgang bruges på områder i det nordlige USA - specielt omkring de store søer.

"Men vores resultater kan sagtens overføres til Europa. Det slående er, at nogle arter er mere truede, end man hidtil har antaget, fordi man kun har brugt for eksempel en model for klimaforandring til at vurdere trusselsniveauet," siger Alejandro Ordonez.

Resultatet er publiceret i det ansete tidsskrift Nature Climate Change.

Period19 Aug 2014

Media coverage

1

Media coverage

  • TitleAarhusforskere måler trusler mod planter og dyr
    Date19/08/2014
    PersonsAlejo Ordonez